Før vi begynder, vil jeg gøre opmærksom på, at det er en subjektiv liste, herudover kan jeg ikke vurdere, hvilken serie, der er nummer 1 og har derfor ikke skrevet numre udefter.
The Vampire Diaries
Serien tager udgangspunkt i den fiktive by Mystic Falls, hvor Elena og hendes venner bor. Elena er en normal high school pige, der er meget eftertragtet blandt drengene, men hun leder stadig efter den perfekte fyr, da Stefan Salvatore dukker op og starter på samme skole. Stefan er plaget af sin tragiske fortid (og vampyriske instinkter) og kæmper for at modstå trangen til at slå Elena ihjel, mens hans bror Damon skaber ravage - Damon er drevet af hævntørst og vil gøre alt for at slå hans bror ihjel.
The vampire diaries har alt! Et trekantsdrama mellem to brødre og den smukke Elena Gilbert, vampyrer, varulve og hekse, der alle kæmper for en normal tilværelse i den lille by. Serien har formået at skildre det overnaturlige, uden at det bliver i overkanten og unaturligt.
Gossip Girl
Gossip Girl handler om en gruppe priviligerede unge i New Yorks Upper East Side, hvor pigerne går på Constance og drengene går på St. Judes. Serena Van Der Woodsen er "Upper East Side it girl". Hendes bedste veninde, Blair Waldorf, er "The Queen" og bliver derfor kaldt "Queen B". Blair kommer sammen med den charmerende Nate Archibald, der er bedste venner med den forholdvist perverse Chuck Bass. Derudover er der nørdede Dan Humphrey og hans lillesøster Jenny, som ikke lever på Upper East Side og holdes uden for det glamourøse liv. Serena har været væk længe og hendes hjemkomst vender op og ned på alting.
Criminal Minds
Criminal Minds er en forbrydelsesdramaserie, som har alt. Episoderne er uafhængige af hinanden, så man behøver ikke sætte en hel dag af, hver gang man har lyst til at se serien - dog ender du nok med det alligevel!
Sons of Anarchy
Sons of Anarchy er fortællingen om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. Han er netop blevet far og dette giver ham moralske bekymringer i forhold til den motorcykelklub, som han er vicepræsident i, nemlig SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club). Klubben tjener penge ved at forhandle våben. Serien foregår i en opdigtet by ved navn Charming i det nordlige Californien. Jackson "Jax" Teller er eneste overlevne søn af John Teller. John Teller grundlagde SAMCRO med sin bedste ven Piermont "Piney" Winston i 1967. Clay Morrow var den yngste af de originale "Redwood original 9".
John Teller var gift med Gemma Teller og da John døde, giftede Gemma sig med Clay og derved blev Clay både præsident for klubben og stedfar til Jackson. Jackson får et barn, Abel, med sin kone Wendy, men de bliver skilt, fordi hun er narkoman, og Wendy bliver derfor sendt på afvænning langt væk fra sin søn. Jacksons gamle flamme, lægen Tara Knowles kommer tilbage til byen, og de genoptager deres følelser og deres forhold. Men dette forhold sættes på mange prøver.
Game of Thrones
Game of Thrones foregår i forskellige byer og lande. Ned Stark bliver bedt om at være Kongens Hånd for Kong Robert Baratheon. Ned og hans kone Catelyn modtager et brev fra Catelyn søster, Lysa, der giver dem grund til at tro, at det rivaliserende Hus Lannister - hvor kongens hustru Cersei hører hjemme - var årsagen til den tidligere Hånds død. Ned skal rejse sydpå for at hjælpe kongen og finde ud af, hvem der dræbte kongens hånd, Jon Arryn, mens han prøver at beskytte sin familie fra Lannisterne. Da han forsøger at afdække årsagerne bag Jon Arryns død, afdækker han mørke hemmeligheder om Lannisterne, som Arryn selv døde i forsøget på at afsløre.
I mellemtiden, på tværs af Det Smalle Hav, på kontinent Essos, mener den landflygtige, arrogante Viserys Targaryen, søn af den tidligere konge, hvis trone blev ranet, at han stadig har det retmæssige krav på tronen. Han gifter sin yngre søster, Daenerys Targaryen, som han har psykisk og fysisk mishandlet i årevis, væk til lederen af Dothraki krigerstammen, Khal Drogo, for at få en hær og vende tilbage til Westeros og tage tronen. Men Daenerys' voksende kærlighed til Drogo og hendes nyfundne mentale styrke som Khaleesi af stammen betyder, at Viserys' planer går uventet og kraftfuldt skævt.
Og ved Muren slutter Neds uægte søn Jon Snow sig til Nattens Vogtere, et gammel broderskab, der er svoret til at våge over den massive mur, der adskiller de syv kongedømmer fra det farlige ukendte udenfor. Men en gammel kraft, som længe mentes at være død, truer landet.
How I Met Your Mother
How I Met Your Mother fokuserer på hovedpersonen, Ted Mosby, der fortæller sin søn og datter om de begivenheder, der førte til at han mødte deres mor. Igennem hele serien ser man 5 venner, som laver de skøreste ting i New York. Serien består af 9 sæsoner, heraf omkring 22 episoder i hver sæson. Serien er afsluttet, så man behøver ikke sidde og vente på nye afsnit.
White Collar
White Collar handler om FBI-agenten Peter Burke og Neal Caffrey, den ultimative tyv, der begynder at arbejde sammen med Peter for at fange andre tyve. Man ved aldrig helt, hvilken side Caffrey er på.
The Originals
The originals udspringer af The Vampire Diaries, her handler det blot om de originale vampyrer, som man også får set en del af i VD. Mit råd ville være at se VD først, da man får et helt anden indblik på de originale vampyrer.
Lie To Me
I serien assisterer, Dr. Cal Lightman og hans kollegaer i The Lightman Group, forskellige organisationer, normalt lokalt politi eller FBI, i deres arbejde. Dette arbejde består i at søge sandheden, ved brug af psykologiske metoder. Dette gøres ved at opfange ufrivillige ansigtsudtryk, der forekommer, når man prøver at skjule en følelse. Handlingerne i serien er en blanding af krimi og drama, hvor krimidelen er opgaverne der skal løses og dramadelen omhandler Lightmans forhold til sin datter og sine ansatte.
Desperate Housewives
Serien udspiller sig på den tilsyneladende den fredfulde husgade Wisteria Lane i den fiktive by Fairview . I centrum står de fire venner Susan, Lynette, Bree og Gabrielle. Handlingen tager sin begyndelsen med at deres fælles veninde Mary Alice pludseligt begår selvmord , uden nogen åbenbar anledning. De fire tilbageværende kvinders forsøg på at finde løsningen på dette mysterium er den overgribende røde tråd i løbet af sæson 1. Dette sætter til gengæld i gang et antal sidehandlinger som snart involverer de fleste som bor på Wisteria Lane . Det viser sig at næsten alle bær på mørke hemmeligheder. Igennem hele serien er den døde Mary Alice fortællerstemme og den eneste med fuld indsigt i alt som foregår i naboskabet.